Der har været rygter om at Amazon ville lancere en ny luksus platform, der blev lanceret i tirsdags som ’Luxury stores’ efter flere måneders spekulationer. Luksusbranchen har været imod Amazon fra starten, men efter pandemiens indtog, leder luksusmærkerne efter nye salgskanaler for at fastholde omsætningen. Og Amazon appellerer til luksusmærkerne med deres skaleringsmuligheder samt deres 112 millioner ’Prime’ medlemmer, for at øget indtjeningen i stramme tider.
Oscar de la Renta er det første luksusbrand der lanceres i ’Luxury stores’, og du kan ikke lige finde produkterne, hvis du selv går ind og søger på Amazon. Forklaringen er at Amazon kun har inviteret udvalgte ’Prime’ medlemmer, men vil ikke kommentere på deres udvalgskrav. Som kunde får du nogle nye muligheder hvor du kan få vist tøjet på modeller efter hudtype, farve og størrelse samt få unikke fotooptagelser af hver mulig løsning.
Amazon vil annoncere flere luksusbrands i de kommende måneder, der alle vil få komplet kontrol over lager, prissætning og Merchandising af deres e-butik. For Amazon er det i den lille skala de starter op med små luksusbrands og med en eksklusiv invitationsmodel, der gør at salget via Amazon vil være afgrænset. Dermed efterkommer Amazon luksusmærkernes værste mareridt ikke at kunne bevare deres eksklusivitet og brand værdi.
Amazon går ind og konkurrere mod Net-a-Porter, Nordstrom, Farfetch, Intermix, der har loyalitetskoncepter for at fastholde kunderne. Spørgsmålet er om Amazon vil drive det til at være en lille del af deres forretning, der ikke giver den store pengestrøm eller om de på et tidspunkt sætter alt ind på at erobre luksusvaremarkedet?